OCD behandling

Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) er en angstlidelse karakteriseret ved påtrængende tanker (obsessioner) og gentagne ritualer/handlinger (kompulsioner).

Man kan have OCD i forskellige grader – let, middelsvær og svær OCD. Let OCD ses bla. hos børn, som i en periode kan lege med, at man ikke må træde på stregerne på fortovet, eller at bamserne skal stå på en bestemt måde. Der ligger som regel ikke nogen antagelse om, at der vil ske noget dårligt/farligt, hvis de ikke gør det, og det gør, at det for det meste ikke udvikler sig til en egentlig lidelse. Middelsvær og svær OCD er behandlingskrævende, her er det essentielt at søge professionel hjælp, da en ubehandlet OCD kan være meget invaliderende og indskrænkende i ens liv. Med korrekt behandling kan de fleste med OCD opleve betydelig symptomlindring.

For at behandle OCD kombineres ofte to metoder: psykoterapi og medicin, dog er psykoterapi, som udgangspunkt, oftes første valg, idet psykoterapi har dokumenteret mere holdbare virkninger end medicin og er uden medicinbivirkninger.

Medicinsk behandling indebærer primært serotonin genoptagelsesinhibitorer (SSRI præparater), som hjælper med at regulere hjernens kemiske balance. Eksempler inkluderer fluoxetin og sertralin.

Kognitiv terapi er en særlig god terapeutisk behandlingsmetode til OCD, idet den både arbejder med tankerne og med adfærden. I arbejdet med adfærden bruges en særlig effektiv teknik, der hedder eksponerings- og responsprævention (ERP). Med ERP vil vi i dit tempo eksponere dig for din OCD, og arbejde med ikke at gå med den. Det vil sige, hvis din OCD fortæller dig, at du er nødt til at tjekke hoveddøren et vist antal gange, inden du forlader dit hjem, ellers vil der ske noget dårligt med dig eller din familie (det er tanken), så skal du lade være med at tjekke hoveddøren (det er adfærden). Du skal gå imod, hvad din OCD fortæller dig. Det er den eneste måde, hvorpå du finder ud af, om det, din OCD fortæller dig, er sandt eller ej. Nu tænker du måske: “Det kommer aldrig til at ske”, men det gør det, fordi forinden har vi arbejdet med netop dine katastrofetanker, som er, hvad din OCD fortæller dig, at der vil ske, hvis ikke du gør, som den siger.

Som beskrevet ovenfor er den kognitive terapeutiske tilgang til behandlingen af OCD, at arbejde med tankerne og adfærden, ud fra den præmis at dette arbejde vil have en effekt på følelserne (angsten) og de kropslige symptomer der følger med angsten. Jeg taler her om et af grundelementerne i kognitiv terapi – den kognitive diamant. Den kognitive diamant er en model, der illustrerer hvordan vores tanker, følelser, adfærd og kropsfornemmelser gensidigt påvirker og styrer hinanden. Derfor er den et super redskab til både at få et overblik over, hvordan din OCD påvirker dig, og hvordan du kan arbejde med den, så den forsvinder.

Lad mig vise dig et eksempel:

Det de 2 kognitive diamanter illustrerer er, hvordan den gensidige påvirkning af tankerne, følelserne, adfærden og kropsfornemmelserne er med til at forstærke OCD’en, når der er negative tanker på spil, og du gør, hvad din OCD fortæller dig, at du skal gøre, og hvordan der er mere ro i kroppen og følelserne, når der er positive eller realistiske tanker i spil.

Igennem det meste af mit liv har jeg haft OCD. Det blev så slemt, at jeg ikke kunne arbejde, og jeg måtte have min søn hos min søster. Sammen med Therese havde jeg et intensivt forløb, hvor jeg hver gang blev udfordret på min OCD. Jeg fik også rigtig god hjælp til at arbejde med min OCD hjemme. Selvom min OCD kan spøge lidt, når jeg for eksempel føler mig stresset, så lever jeg nu et liv sammen med min søn, og jeg føler mig fri for min OCD. Det er en kæmpe lettelse. Therese er fantastisk, og jeg er så glad for, at jeg valgte hende som min psykolog.

Anne, 46 år

Typisk OCD behandlingsforløb

– bemærk at antal sessioner kan variere alt efter problematik.

Indledende vurdering & udredning
~ 1-2 gange
Når du først kommer ind til mig, vil jeg kort fortælle dig om, hvordan jeg arbejder med kognitiv terapi. Dernæst vil jeg bede dig fortælle mig, hvad der påvirker dig i dit liv lige nu og her – hvad er det, der er svært, angstprovokerende etc.? Jeg vil også gerne høre lidt om, hvad du oplever, har ført dig til denne tilstand/situation. Herefter vil vi sammen udarbejde en plan for, hvad vi skal starte med at arbejde med, og hvad der skal være målene for vores samtaler.
Behandlingsfasen
~ 8-15 gange
Det er ikke til at sige, hvor langt et behandlingsforløb vil tage. Det kommer an på problematikken, og hvor meget du har mulighed for at arbejde med den, både hos mig og mellem sessionerne. Så det kan være færre sessioner eller flere end angivet her. Et typisk forløb ligger dog mellem 10-15 sessioner i alt.

Vi er nu nået til behandlingsfasen, hvor vi går ind og arbejder med din angst. Her arbejder vi både med, hvordan din angst påvirkes af din tankegang og dine handlinger. Det vil sige, at vi arbejder både på tankeplanet med at se konstruktivt kritisk på dine angstfyldte tanker, og vi arbejder på handlingsplanet, hvor vi konkret afprøver nye måder at handle på.

Behandlingsfasen
Afsluttende fase og tilbagefaldsforebyggelse
- 1-2 gange
I den afsluttende fase ser vi på, hvordan du kan fastholde dit arbejde med din angst, og hvis den er helt væk, så hvad du kan gøre for at undgå, at den vender tilbage igen.

Forløbet i detaljer

Når vi starter behandlingen af en OCD lidelse, arbejder vi som det første med at få en forståelse for, hvad det er, din OCD fortæller dig (tvangstanker/obsessioner), der vil ske, hvis ikke du udfører dine tvangshandlinger (kompulsioner) Derefter taler vi om tanker generelt. Hvad er tanker? Hvordan forholder du dig til dine tanker? Hvilken sandhedsværdi tillægger du dine tanker? Dernæst udforsker vi sandhedsværdien i OCD antagelserne. Hvor realistisk er det, at tvangstankerne bliver til virkelighed, hvis ikke du udfører dine tvangshandlinger? Er der overhovedet en sammenhæng mellem katastrofescenariet (tvangstankerne) og tvangshandlingerne? En kognitiv forståelse for, hvad det er, der driver og holder din OCD ved lige, giver ofte et overblik og en klarhed, der bevirker, at det er “nemmere” at begynde at udfordre din OCD. Du vil med din fornuft forstå, at der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem katastrofescenariet (dine tvangstanker) og dine tvangshandlinger.

Måske forstår du det allerede lidt nu, når du ikke befinder dig i de situationer, hvor din OCD er på spil, og som skaber angst hos dig. Men når situationen er der, så galoperer angsten alligevel rundt i kroppen. Det skyldes, at din fornuftsmæssige forståelse af din OCD – altså din kognitive forståelse af OCD’en – er placeret et helt andet sted i hjernen, end selve angstfølelsen er placeret. Når du forstår noget kognitivt, så har du fat i frontallapperne, også kaldet pandelapperne, som er en del af Storhjernen – den del af hjernen der adskiller os mennesker fra dyr, fordi vi kan reflektere. Frontallapperne har blandt andet at gøre med vores viljestyrede adfærd – hvordan vi opfører os, hvad vi gør. Men angst er en “alarmfølelse”, som styres fra Amygdala. Amygdala er en central del af hjernens alarmcenter. Det er denne del, der reagerer, når der er fare på færde – eller vi tror, at der er fare på færde. Amygdala kan nemlig ikke kende forskel på, om der reelt er fare på færde, eller det er vores tolkninger, der siger, at der er fare på færde. Når du oplever angst, er der i det øjeblik ikke forbindelse mellem frontallapperne og amygdala. Frontallapperne er så at sige kortvarigt sat ud af spil, så det er følelserne – altså angsten – der har overtaget i en angstoplevelse, og det er derfor, at det er så svært at tænke rationelt og fornuftigt, når du oplever angst.

For at frontallapperne kan vinde over amygdala, altså før den tænkende og handlende del af hjernen kan overbevise amygdala og alarmfølelserne om, at de ikke behøver at reagere med angst, fordi der reelt ikke er fare på færde, skal vi med vores krop mærke, at der ikke er fare på færde. Det lærer frontallapperne gennem adfærd.

Men hvorfor så ikke blot starte med at arbejde med adfærden? At arbejde med vores tænkning er et vigtigt forudgående trin, for hvis ikke vi ved, hvad OCD’en fortæller os, der vil ske, hvis ikke vi udfører vores tvangshandlinger, så ved vi ikke, hvad vi skal undersøge, og hvorfor vi skal udfordre vores tvangstanker og tvangshandlinger. Så næste skridt er at udfordre din OCD gennem adfærden. Som beskrevet gøres dette gennem eksponerings- og responsprævention (ERP). Dette gør vi både sammen og du alene i tæt samarbejde med mig. Vi taler grundigt om, hvordan du kan gå imod din OCD. Egentligt er det lige til – du skal gøre det modsatte af, hvad din OCD fortæller dig, at du skal gøre, og så skal vi undersøge, om det, din OCD fortæller dig, der vil ske, rent faktisk sker – dette kaldes for adfærdseksperimenter. Formålet med adfærdseksperimenter er, at give dig en oplevelse af, at hvis du går imod din OCD, vil du opleve, at dine katastrofescenarier ikke bliver til virkelighed – at der ikke er en sammenhæng mellem dine tvangshandlinger og den tænkte katastrofe. Derved vil du efterhånden opleve, både kognitivt og kropsligt gennem adfærden, at du ikke behøver at udføre dine tvangshandlinger.

Når du er nået her til, så er sidste trin i din behandling at se på, hvad du kan gøre for bedst muligt at forhindre, at du oplever OCD igen. Man kan dog sagtens opleve OCD igen eller optakt til OCD. Det kan eksempelvis være, hvis du oplever dig presset eller meget travl i en længere periode, så kan den blusse op igen. Men her er det gode ved kognitiv terapi, at du gennem hele din behandlingsproces har fået redskaber til at bearbejde og stoppe din OCD – du er blevet klædt på til selv at få dig ud af din OCD igen. De redskaber vil du altid have, og de vil altid kunne hjælpe dig, hvis du skulle opleve OCD igen.

Hvad er OCD?

Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) er en psykisk lidelse karakteriseret ved påtrængende obsessioner (tvangstanker) og kompulsioner (tvangshandlinger), som kan forstyrre dagligdagen i større eller mindre grad.

Obsessioner er uønskede, gentagende tanker, som skaber angst. For eksempel kan nogen være angst for kontaminering (selv at blive smittet med noget farligt eller være skyld i, at andre bliver smittet med noget farligt), mens andre kan bekymre sig om at gøre skade på andre på anden vis, eller være plaget af tanker om at være pædofil. Selvom folk med OCD ofte er klar over, at disse tanker er irrationelle, kan de være svære at slippe og ikke tro på, fordi eksempelvis forestillingen om at være pædofil eller skyld i skade på andre eller skyld i at smitte sig selv eller andre med noget farligt, er ekstremt forfærdelig, for den der tænker tanken.

Ens tvangstanker omhandler meget ofte det, man tænker vil være det værst tænkelige at være skyld i eller have en tendens til. Det vil sige, at det ens tvangstanker omhandler, er noget der ligger længst fra den person, man er, og det er dette, der gør tvangstankerne så skræmmende.

Kompulsioner er rituelle handlinger, udført både for at mindske angsten fra obsessionerne og for at forhindre at obsessionerne bliver til virkelighed. En person kan vaske hænder konstant eller tjekke låse gentagne gange for at undgå, at obsessionerne (tvangstanken) bliver til virkelighed. Selvom disse handlinger giver midlertidig lindring af angsten, er de aldrig løsningen på problemet men forstærker i stedet angsten.

Årsagen til OCD er kompleks og omfatter både biologiske og miljømæssige faktorer, som jeg ikke vil komme nærmere ind på her. Genetiske dispositioner, traumatiske oplevelser, en utryg barndom er blandt de faktorer, der kan bidrage til udviklingen af OCD.

Hvem får OCD?

OCD kan ramme mennesker fra alle samfundslag uanset alder, køn eller socioøkonomisk status. Selvom lidelsen ofte begynder i barndommen eller ungdomsårene, kan den opstå i enhver alder. Nogle studier antyder, at genetik kan spille en rolle, da personer, med eksempelvis en forældre der lider af OCD, har en større risiko for at udvikle lidelsen. Min erfaring er dog, at risikoen mindst lige så meget handler om, hvad den forældre giver videre og lærer sit barn gennem sine handlinger.

Mens årsagerne til OCD er komplekse og ikke fuldt forståede, er det kendt, at kemiske ubalancer i hjernen, især serotonin, kan være forbundet med lidelsen. Nogle forskere undersøger også hjernens strukturer for at afdække yderligere indsigt i, hvorfor nogle mennesker udvikler OCD.

Det er vigtigt at pointere, at OCD ikke er et resultat af en svag viljestyrke eller en manglende evne til at “tænke positivt”. Det er en alvorlig, ofte invaliderende lidelse, men med korrekt diagnose og behandling, kan mange med OCD opnå lindring og vende tilbage til et normalt fungerende liv.

Hvilke former for OCD er der?

Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) er en kompleks lidelse, der manifesterer sig på mange forskellige måder, hvilket betyder, at mennesker med OCD kan have meget forskellige symptomer. Nedenfor beskrives nogle af de mest almindelige former for OCD:

Renselses- og vaskeritualer: Dette involverer overdreven vaskning og rengøring. Man er angst for kontaminering fra bakterier, virus eller andet snavs og kan som følge heraf eksempelvis vaske hænderne mange gange om dagen. Angsten kan gå på selv at blive smittet eller være skyld i at andre bliver smittet.
Tjekkeritualer: Man tjekker ting gentagne gange for at sikre, at alt er sikkert. Dette kan f.eks. omfatte, at tjekke at døren er låst, komfuret er slukket, lyset er slukket, vandhanen er ordentlig lukket. Her ligger der ofte en antagelse bag, der lyder på, at man ikke må være skyld i, hvis eksempelvis huset brænder ned, fordi man har glemt at slukke komfuret eller strygejernet.
Gentagelsesritualer: Gentagelse af en bestemt bevægelse, sætning eller handling mange gange for at forhindre noget dårligt i at ske.
Ordnings- og symmetritrangen: En trang til at ting skal arrangeres på en bestemt måde eller være symmetriske. Man bliver som regel meget urolig, og kan også blive angst, hvis objekter er ude af orden eller ikke er symmetriske.
Opbevarings- og samlingsritualer: En frygt for at smide noget væk i tilfælde af, at man får brug for det i fremtiden, hvilket kan føre til overdreven samling af objekter. Dette kaldes også hoarding.
Mentale ritualer: Disse involverer at udføre visse mentale handlinger for at afværge uønskede tanker eller hændelser. Det kan f.eks. være at tælle til et bestemt nummer eller sige en bestemt sætning i sit hoved.
Aggressive eller skadevoldende obsessioner: Frygt for at skade sig selv eller andre, selvom personen ikke ønsker at handle på disse tanker.
Seksuelle og religiøse obsessioner: Uønskede seksuelle tanker eller frygt for at handle imod religiøse overbevisninger.

Det er vigtigt at bemærke, at OCD kan variere meget fra person til person. Nogle kan have en kombination af flere af de ovennævnte former, mens andre kun oplever en specifik type. Uanset formen kan OCD være en invaliderende tilstand, men med den rette behandling kan mange mennesker opnå en signifikant forbedring i deres symptomer og få et velfungerende liv.

Hvilke reaktioner kan man have på OCD?

Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) er primært en psykologisk lidelse, men dens symptomer kan føre til forskellige fysiske reaktioner og manifestationer. Kroppens reaktion på OCD kan være en kombination af direkte fysiske symptomer, udløst som følge af tvangshandlingerne, og indirekte symptomer der opstår på grund af den vedvarende stress og angst, der er forbundet med lidelsen. Her er nogle af de fysiske reaktioner, som kroppen kan opleve på grund af OCD:

Udtørring af huden: Folk, der konstant vasker deres hænder eller bruger desinfektionsmidler, kan opleve tør, sprukken eller irriteret hud.
Sår og skrammer: Gentagen vask, skrubben, eller andre kompulsive handlinger kan forårsage sår, skrammer eller endda infektioner.
Muskelømhed: Gentagne bevægelser, såsom kontinuerligt tjekken eller andre kompulsive ritualer, kan føre til muskelømhed eller belastningsskader.
Træthed: Den konstante stress og angst, som mange med OCD oplever, kan føre til generel træthed eller udmattelse. Men også det nogle gange at bruge flere timer på ritualer og handlinger kan føre til træthed og udmattelse.
Søvnforstyrrelser: Bekymringerne og de kompulsive ritualer kan forstyrre søvn, hvilket fører til søvnløshed eller urolig søvn.
Vægtændringer: Nogle mennesker med OCD kan opleve vægttab eller vægtforøgelse som følge af ændringer i appetit eller spisevaner relateret til deres symptomer.
Mavesmerter og fordøjelsesproblemer: Konstant stress og angst kan påvirke mave-tarm-kanalen og føre til symptomer som mavesmerter, oppustethed, forstoppelse eller diarré.
Hovedpine: Stress og spænding kan forårsage spændingshovedpine.
Forhøjet blodtryk: Kronisk stress og angst kan bidrage til forhøjet blodtryk hos nogle mennesker.

Det er vigtigt at pointere, at ikke alle med OCD vil opleve alle ovenstående fysiske symptomer. Desuden kan sværhedsgraden af symptomer varierer fra person til person. Hvis du oplever fysiske symptomer, der kan være relateret til OCD eller dets behandling, er det godt at kontakte din læge for at få den rette rådgivning og pleje, hvis det er nødvendigt.

Der er meget angst forbundet med at have OCD, derfor oplever de fleste med OCD også mange almindelige fysiologiske, kognitive og adfærdsmæssige reaktioner på angst. Angst er en følelse, som mærkes fysiologisk i kroppen. Den er først og fremmest en konsekvens af din tanke/tolkning. Det er din tanke, som udløser en angstreaktion i hjernen, blandt andet i amygdala, der er et lille område i hjernens tindingelap og en del af det limbiske system. Amygdala får besked om, at den skal alarmere, det vil sige, den sætter en fysiologisk reaktion i gang i kroppen for at fortælle den, at der er fare på færde, og at kroppen skal reagere med at kæmpe, flygte eller fryse. Denne alarmreaktion er livsvigtig for os. Hvis ikke amygdala kan reagere, når der er fare på færde, så kan vi ikke gøre noget for at overleve. Det er derfor livsfarligt for os uden hjernens alarmsystem. Så et meget vigtigt system for vores overlevelse, men desværre kan hjernen ikke kende forskel på, om der reelt er fare på færde, eller om det er vores egen tolkning, at der er fare på færde. Amygdala reagerer på helt samme måde i begge situationer. Det vil sige, at de tolkninger, vi laver omkring det, der er uden for os selv og inden i os selv, kan også sætte gang i en alarmreaktion, og både tanken og denne alarmreaktion sætter gang i en given adfærd.

Nedenfor er vist eksempler på fysiologiske, kognitive og adfærdsreaktioner på angst, når man lider af OCD:

Fysiske angstreaktioner:

Hjertebanken

Uro i kroppen

Sveden, rysten

Trykken for brystet

Vejrtrækningsproblemer

Kvalme

Mundtørhed og problemer med at synke

Koncentrationsbesvær

Søvnproblemer

Kognitive (tanke) angstreaktioner:

Hvis ikke jeg tjekker, så kan der ske noget forfærdeligt med min mor

Jeg er nødt til at tælle, ellers

Jeg skal vaske hænder, til det føles rigtigt

Tænk hvis jeg kunne finde på at stikke ham med kniven

Jeg er nødt til at gå til bekendelse, ellers er jeg et dårligt menneske

Hvis ikke jeg gør det, er jeg skyld i, at der sker andre noget dårligt

Når jeg har tanken, kan jeg også finde på at gøre det

Jeg er sådan en, der kunne finde på at skade børn

Jeg bliver aldrig normal

Det går aldrig væk

Jeg er fanget

Adfærdsmæssige (handlinger) angstreaktioner:

Tæller

Tjekker – eksempelvis stikkontakter, komfur, el-kedel, døren, låsen, vinduet

Udfører ritualer – eksempelvis vasker hænder, reder sengen på en bestemt måde, sætter ting på en bestemt måde, går ind og ud af døren på en bestemt måde,

Siger en bestemt remse

Blinker på bestemt måde

Laver bestemt sengeritual før sengetid hver aften

Undgår – eksempelvis børn, steder, voksne, veje, ting

Kæmper for at undgå at tænke på bestemte ting, billeder, forestillinger, situationer

Undgår at sige bestemte ord

Sørger for ikke at have bestemte ting eksempelvis i køkkenskuffen

Spørger gentagende gange ind til noget for enten at søge be- eller afkræftelse.

Bekender alt til sine nære

Hvordan er livet med OCD?

Livet med obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) kan være dybt udfordrende. Den konstante strøm af uønskede, påtrængende tanker og trangen til at udføre kompulsive handlinger kan være både fysisk og mentalt drænende. Det kan derfor være meget stressende at lide af OCD.

Mange med OCD kan føle sig fanget af deres egne tanker, hvilket fører til en cyklus af angst, kompulsive ritualer og midlertidig lindring. Disse ritualer kan forstyrre daglige rutiner, arbejde, skole og relationer. For eksempel kan du bruge timer på at tjekke, om dørene er låste, så du ikke er skyld i indbrud eller vaske hænderne gentagne gange for at forhindre en frygtet forurening.

Selvbevidsthed kan også være udbredt. At være konstant opmærksom på egne tanker og handlinger kan føre til angst for bedømmelse fra andre. Dette kan igen medføre social isolation, da nogle med OCD kan undgå situationer, hvor deres symptomer kan blive synlige.

Desuden er der en følelsesmæssig byrde. Skyld, skam og frustration er almindelige følelser, især hvis du er opmærksom på, at dine bekymringer er irrationelle, men du alligevel ikke kan stoppe dem.

På trods af disse udfordringer kan mange med OCD finde lindring med passende behandling som kognitiv terapi og nogle gange også medicin. Støtte fra familie, venner eller grupper med andre, der også lider af OCD, kan spille en afgørende rolle i at navigere i livet med OCD.

Hvordan udvikler OCD sig typisk?

Obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) er en kompleks lidelse, og dens udvikling kan variere fra individ til individ. Men generelt kan udviklingen af OCD beskrives i følgende trin:

Tidlig start:

OCD kan egentlig starte i enhver alder, men for mange har OCD’en været der siden barndommen eller ungdommen. Tidlige symptomer kan være så subtile at de fejlagtigt bliver slået hen som almindelige børneritualer, eller en fase barnet blot skal igennem. Der kan derfor være både tvangstanker og handlinger i barndommen, der først i ungdommen, eller endda sen voksenalder, kan blusse op, særligt hvis du oplever en periode, hvor du på den ene eller anden måde er mere presset end normalt.

Ritualernes eskalation:

Bliver obsessionerne eller kompulsionerne (tvangstankerne eller tvangshandlingerne) ikke behandlet men blot udført dagligt, vil du ikke få modbevist den angsttanke, der driver din OCD. Derfor holdes angsttanken hele tiden ved lige, og dermed holder du også din OCD ved lige, og ofte vil den intensiveres over tid. Det, der begyndte som enkelte bekymringer eller ritualer, kan udvikle sig til mere tidskrævende og forstyrrende handlinger. Eksempelvis kan du i starten have dobbelttjekket din låste dør et par gange og ende med at tjekke den gentagne gange dagligt.

Undgåelsesadfærd:

Når de obsessive tanker bliver mere dominerende, kan du begynde at undgå bestemte situationer eller stimuli for at forhindre angsten i at forekomme. Dette kan bevirke, at du bliver begrænset i dine aktiviteter eller sociale interaktioner.

Selvbevidsthed og isolering:

Med bevidstheden om at dine bekymringer og ritualer måske ikke er ‘normale’, kan nogle med OCD føle skam eller skyld, hvilket kan føre til selvisolation.

Søgen efter hjælp:

Når OCD lidelsen bliver for omfattende og indgribende på ens liv, vælger mange heldigvis at søge hjælp. Det kan være udløst af en særlig stressende periode eller begivenhed, det kan være opmuntring fra sine nærmeste, eller det kan være ens egen erkendelse af, at ens liv uforholdsmæssigt er påvirket af OCD’en.

Svingende symptomer:

Selv med behandling kan intensiteten af ens OCD svinge over tid, hvor nogle perioder er værre end andre, dette er ofte i forbindelse med øget pres eller decideret stress eller ved større livsændringer.

Heldigvis kan mange med OCD lære at styre deres obsessioner og kompulsioner effektivt med den rette behandling.

Hvad kan jeg selv gøre, hvis jeg har OCD?

Hvis du har symptomer på obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD), er det vigtigt først og fremmest at søge professionel hjælp. Men ud over professionel intervention er der flere skridt, du selv kan tage for at komme din OCD til livs:

1. Uddan dig selv: Forståelse af OCD kan gøre dig bedre rustet til at håndtere din OCD. Læs bøger, artikler eller deltag i støttegrupper, hvor du kan lære mere om lidelsen.

2. Dagsrutiner: Fastholdelse af en regelmæssig daglig rutine, der ikke er styret af OCD-tanker, kan give en følelse af normalitet. Dette inkluderer regelmæssige måltider, søvn og motion.

3. Stresshåndtering: Stress kan forværre OCD-symptomer. Hav en opmærksomhed på din dagligdag. Hvad kan du gøre for at din hverdag bliver mindre presset?

4. Udfordre dine tanker: Når en obsessiv tanke opstår, kan du reflektere over dens realisme – stemmer den overens med virkeligheden?, nødvendighed – hvor vigtig er den egentlig? og produktivitet – gør den noget kontruktivt for dig eller ej? Dette kan hjælpe til, at du styrer tanken og ikke om vendt.

5. Mindre alkohol og koffein: Disse kan forværre angst og forstyrre din søvn, hvilket kan medføre en forværing af dine OCD-symptomer.

6. Deltag i støttegrupper: At tale med andre, der kæmper med OCD, kan give støtte og nye strategier til at håndtere lidelsen.

7. Hold fast ved behandlingen: Selv hvis du føler dig bedre, eller hvis det er rigtig hårdt, så er det vigtigt at fortsætte med din behandling og særligt vigtigt, at du bliver ved kontinuerligt at udfordre din OCD.

8. Del med dine nærmeste: At dele din diagnose med pårørende og venner kan hjælpe dem med at forstå, hvad du går igennem, og hvordan de bedst kan støtte dig.

Selvom disse trin kan hjælpe, er det vigtigt at søge professionel hjælp ved de første tegn på OCD, for at du får den mest effektive behandling og støtte.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg er pårørende til en med OCD?

At være pårørende til en med obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) kan være en udfordrende oplevelse, men din støtte kan spille en afgørende rolle i deres helbredelsesproces. Her er nogle anbefalinger:

Uddan dig selv:

Forståelse for hvad OCD er, vil hjælpe dig med at være mere empatisk, fordi du får en bedre forståelse for, hvorfor din pårørende opfører sig, som hun/han gør. Viden om OCD vil også give dig en bedre indsigt i, hvordan du bedst kan hjælpe din pårørende.

Vis støtte, ikke fordømmelse:

Det er vigtigt at anerkende, at OCD er en ægte og ofte overvældende lidelse. Vis at du er der for at støtte, ikke kritisere.

Opfordr til professionel hjælp:

Terapi, specielt kognitiv terapi, kan være meget effektiv til behandling af OCD. Medicin kan også være en hjælp for nogle.

Vær tålmodig:

Behandlingen kan være en lang proces med flere op- og nedture. Fejr små sejre og vær støttende ved tilbageslag.

Deltag i terapisessioner:

Hvis din pårørende er komfortabel med det, kan det være gavnligt at deltage i nogle sessioner for at lære, hvordan du bedst kan støtte.

Sæt grænser:

Det er vigtigt at støtte, men det er også vigtigt at ikke blive en del af din pårørendes kompulsive ritualer. Tal evt. med en terapeut om, hvordan du bedst kan hjælpe.

Søg støtte til dig selv:

At håndtere en pårørendes OCD kan være mentalt drænende. Overvej supportgrupper eller terapi til dig selv.

Husk at du ikke kan “kurere” din pårørendes OCD, men din forståelse, tålmodighed og støtte kan gøre en betydelig forskel i hendes/hans liv.

OCD behandling

Typisk OCD behandlingsforløb

Indledende vurdering & udredning

~ 1-2 gange

Behandlingsfasen

~ 8-15 gange