Stressbehandling

Alle oplever stress fra tid til anden, og det gør du sikkert også. Stress er en naturlig fysisk reaktion på pressede situationer, og den er faktisk hjælpsom, når vi står over for en udfordring eller et større krav. Vel at mærke hvis den er kortvarig.

Det var forskeren Hans Selye, der formulerede den oprindelige teori om stress. Han viste, at stress er kroppens reaktion på et hvilket som helst krav, psykisk eller fysisk, og kroppens måde at forsvare sig på over for både indre og ydre krav. Han inddelte reaktionen i tre faser, som han kaldte det generelle adaptationssyndrom: alarmfasen, hvor kroppen gør sig klar til at kæmpe mod belastningen, modstandsfasen, hvor den kæmper for at genskabe balancen, og udmattelsesfasen, hvor den giver op.

Biologisk set frigiver stress adrenalin og kortisol, de to primære stresshormoner. Pulsen stiger, blodtrykket øges, vejrtrækningen bliver hurtigere, og sanserne skærpes. Det hjælper dig til at reagere hurtigt på en fysisk fare. Men de belastninger, de fleste af os møder i dag, er ikke fysiske farer som i urtiden. Det er et arbejdspres, en økonomi, der ikke hænger sammen, eller spændinger i familien, og de går sjældent hurtigt over. Så kroppens hurtige reaktion trækker i langdrag, fordi truslen bliver ved med at være der. Til sidst er kamp-flugt-beredskabet konstant slået til, og det er den kroniske stresstilstand, du måske kender lige nu.

Kronisk stress kan få alvorlige følger for helbredet: øget risiko for hjertesygdomme, forstyrret søvn, vægtøgning, fordøjelsesproblemer og et svækket immunforsvar. Den kan også føre til depression og angst. Derfor er det afgørende at genkende tegnene og handle på dem. Og derfor er det godt, at du er her og undersøger dine muligheder for hjælp.

Stress diskriminerer ikke. Alle kan blive ramt, uanset alder, køn, baggrund og social status, men årsagerne og oplevelsen er forskellige fra menneske til menneske. Børn og unge kan rammes af skolepres, præstationskrav og problemer med kammerater eller derhjemme. Voksne rammes ofte af arbejdspres, ansvar for familien, økonomi eller sygdom, og store begivenheder som skilsmisse, jobtab eller at få et barn kan sætte det i gang. Ældre kan rammes, når helbredet svigter, eller når de mister nære mennesker eller deres uafhængighed.

Livserfaringer spiller også ind. Flygtninge, krigsveteraner og mennesker, der har været udsat for overgreb, kan udvikle langvarig stress eller PTSD. Og mennesker, der lever i fattigdom, er mere belastede, fordi mad, bolig og helbred er usikre i hverdagen.

Endelig betyder din personlighed noget. Har du en perfektionistisk side og høje krav til dig selv, mærker du presset stærkere i situationer, hvor du skal præstere. Det er ofte de mest ansvarlige og pligtopfyldende, jeg møder i min praksis. Stress siger ikke noget om, hvor stærk eller dygtig du er. Den siger noget om, hvor længe du har båret for meget.

Stress kan inddeles efter årsag, varighed og den måde, den viser sig på. Betegnelsen betyder sjældent noget for det, vi gør sammen, men den kan hjælpe dig med at genkende, hvad du står i.

• Akut stress er den mest almindelige. Den kommer som en umiddelbar reaktion på en ny udfordring, en begivenhed eller en trussel. Symptomerne kan være fysiske, som hurtig puls og hovedpine, eller følelsesmæssige, og de forsvinder som regel igen, når situationen er overstået.
• Episodisk akut stress er, når du oplever akut stress igen og igen, ofte fordi du tager for mange forpligtelser på dig, bekymrer dig konstant eller ser sort på tingene. Over tid slider den på både krop og psyke.
• Kronisk stress er den langvarige stress, der varer i uger, måneder eller år. Den kommer typisk fra livssituationer, der ikke ændrer sig: et ulykkeligt ægteskab, en dysfunktionel familie eller en arbejdssituation, der bliver ved med at være for meget. Den kan føre til hjertesygdom, diabetes, depression og angst.
• Traumatisk stress kan opstå efter en alvorlig ulykke, en naturkatastrofe, krig, overgreb eller andre livstruende begivenheder. Symptomerne kan vare længe og omfatte genoplevelser, undgåelse og øget vagtsomhed, og de kan udvikle sig til PTSD.
• Eustress er den positive stress, du mærker ved gode, men udfordrende forandringer som et nyt job, en flytning eller et barn. Den kan motivere dig og forbedre din præstation, men den belaster også.

Stress kan også inddeles efter, hvor den kommer fra: arbejdet, familien, økonomien eller dine relationer. At forstå kilden og typen af din stress er det første skridt til at håndtere den og finde den rigtige hjælp.

Når kroppen oplever stress, slår den kamp-eller-flugt-reaktionen til, og det mærker du fysisk, følelsesmæssigt, i dine tanker og i din adfærd. Her er de reaktioner, jeg oftest hører om i min praksis.

Du behøver ikke have alle tegnene, og din reaktion afhænger af, hvad der presser dig, hvor længe det har stået på, og hvem du er. Fysiske symptomer kan også skyldes andet end stress, så tal med din læge, hvis du er bekymret.

Livet med stress kan være overvældende og drænende. Hverdagens opgaver og rutiner, som du plejede at klare uden at tænke over det, føles pludselig uoverkommelige, og det er svært at finde glæde i det, du før holdt af.

Følelsen af konstant at være på vagt gør det svært at sove, og så er du træt, men kan ikke slappe af. Trætheden og anspændtheden giver kort lunte, og det går tit ud over dem, du holder mest af. Nogle trækker sig fra omgivelserne, andre reagerer med vrede eller frustration over småting og har det dårligt med sig selv bagefter.

I hovedet kører bekymringerne i ring, og det føles, som om sindet aldrig får hvile. Beslutninger bliver svære, koncentrationen svigter, og det påvirker både arbejdet og evnen til at være til stede i det, du er i. Kroppen svarer med hovedpine, mavesmerter og spændinger, og over tid kan kronisk stress bidrage til alvorlige helbredsproblemer som hjertesygdom, diabetes og et svækket immunforsvar.

Fritid, hobbyer og samvær, som du før så frem til, bliver til byrder. Så isolerer du dig, får endnu mindre ro og tid til dig selv, og stressen vokser. Det er den onde cirkel, jeg hjælper dig ud af. Den kan brydes, og de fleste mærker, at det begynder at vende, når kroppen får ro.

Stress begynder med en udløser. Det kan være overbelastning på arbejdet, konflikter derhjemme, økonomiske problemer eller en stor begivenhed som skilsmisse eller dødsfald. Hjernen vurderer lynhurtigt, om situationen er en trussel, og opfattes den som truende eller uoverskuelig, slår kroppens stressrespons til. Adrenalin og kortisol frigives, pulsen stiger, vejrtrækningen bliver hurtigere, og musklerne spænder. Din krop er klar til at bekæmpe det, der pressede den.

Problemet er, hvad vi så gør. Kroppen er klar til at fjerne belastningen, så der kan komme ro og balance igen. Men de fleste af os reagerer i stedet med at arbejde hurtigere, trække os fra vores partner eller skændes endnu mere. Vi fokuserer det forkerte sted, og roen kommer aldrig. Fortsætter det over længere tid, udmattes kroppen. Så begynder søvnen og spisevanerne at skride, og nogle rækker ud efter alkohol eller andet for at dæmpe uroen.

Hvis belastningen bliver ved, eller vi ikke får den håndteret, bliver stressen kronisk, og så følger de fysiske, følelsesmæssige og mentale symptomer. Ubehandlet kan den bidrage til hjertesygdom, forhøjet blodtryk, diabetes, angst og depression. Hvor hurtigt det går, og hvor hårdt det rammer, er meget forskelligt fra menneske til menneske. Det afhænger af dine gener, dine tidligere erfaringer, din personlighed og den støtte, du har omkring dig. I behandlingen finder vi ud af, hvor cirklen kan brydes hos dig.

Det første og vigtigste er at forstå, anerkende og acceptere, at du er stresset, og at det ikke går over ved at bide tænderne sammen. Når du ved, hvad der udløser din stress, kan du begynde at handle på det i stedet for bare at holde ud.

Der er en del, du selv kan gøre for at hjælpe kroppen på vej:

• Skab overblik og sæt grænser. Planlæg og prioritér dine opgaver, og lær at sige nej, så du ikke overbelaster dig selv.
• Bevæg dig. Motion er noget af det mest effektive mod stress. Den frigiver endorfiner, som er kroppens egne smertestillende og stemningsløftende stoffer.
• Find ro. Prøv dyb vejrtrækning, meditation, progressiv muskelafspænding eller yoga.
• Pas på søvn og mad. God søvn genopbygger kroppens og hjernens ressourcer, og en afbalanceret kost giver energi og bedre humør. Skru ned for koffein, alkohol og sukker.
• Tal med nogen. Del dine bekymringer med en, du stoler på: en ven, et familiemedlem eller en terapeut. Det letter byrden.
• Giv dig selv tid. Læs en bog, hør musik, vær kreativ, eller slap bare af uden at skulle noget.

Alle oplever stress forskelligt, og det, der virker for én, virker ikke nødvendigvis for en anden. Vælg få ændringer ad gangen, og find de teknikker, der passer dig. Arbejdet med at få det bedre skal ikke blive endnu en opgave, du skal præstere perfekt. Og hvis du føler, at stressen er ude af kontrol, eller du mærker tegn på angst eller depression, så søg hjælp hos en psykolog. Det er det, jeg er her til.

Som pårørende kan du gøre en stor forskel, og det vigtigste er at vise forståelse og støtte uden at overtage. Lyt aktivt uden at dømme. Bare det at vide, at nogen hører og forstår, kan være en stor trøst. Undgå at minimere problemet med sætninger som "du burde ikke føle sådan" eller "det er slet ikke så slemt". De kan virke nedladende. Sig hellere "jeg er her for dig" eller "hvordan kan jeg hjælpe?"

Praktisk hjælp tæller ofte mere, end du tror. Tag nogle af de huslige opgaver, hjælp med børnepasning, eller lav bare en kop te. Opfordr til sunde vaner ved at foreslå aktiviteter, I kan lave sammen: gåture, madlavning, meditation eller andet, der giver ro. Søg selv viden om stress i bøger, artikler eller på pårørendekurser, for jo mere du ved, jo bedre kan du støtte. Og hvis du ser tegn på alvorlig nedtrykthed, angst eller andre psykiske vanskeligheder, så opfordr til at søge professionel hjælp, og tilbyd gerne at hjælpe med at finde en behandler.

Sørg også for dig selv. Det er følelsesmæssigt drænende at støtte et menneske med stress, og du kan ikke redde den anden. Du kan tilbyde støtte, men du må sætte grænser for at beskytte dit eget velbefindende, tage tid til dine egne behov og selv søge støtte, hvis du har brug for det. At være der for en, der oplever stress, gør en stor forskel, men både den, der har stress, og du selv har brug for nogen at læne jer op ad.