Stress behandling

Stress er en fysiologisk reaktion på en belastende omstændighed. Den manifesteres i alle de fire aspekter i den kognitive diamant (dette illustrerer jeg i diamanterne længere nede på siden). Derfor er kognitiv terapi netop velegnet til behandling af stresstilstande.

Igennem de 16 år, jeg har arbejdet som psykolog, har jeg dannet mig et godt billede af, hvad der ofte er medvirkende til, at kroppens stressreaktion udvikler sig til at blive uhensigtsmæssig og skadende for dig, der oplever stressen i dit system.

Der er rigtig mange, der kommer til mig på grund af stress på arbejdet. De konkrete faktorer på arbejdet, som er medvirkende til den stressreaktion du eventuelt sidder med, kan jeg sjældent gøre noget ved. Det kan eksempelvis være en chef, som chikanerer, mobber eller ikke har hverken tilstrækkelig sympati eller empati til at kunne forholde sig til de arbejdsopgaver, der bliver krævet håndteret. Det kan være en alt for stor arbejdsbyrde pga. nedskæringer, sygemeldinger etc., eller det kan være mobning fra kollegaer. Uanset udefrakommende årsag til din stressreaktion så er det vanskeligt i det terapeutiske rum at løse den. Men det der kan arbejdes med, det er din håndtering af situationen – både kognitivt (på tankeplanet) og adfærdsmæssigt (handlingerne), og det gælder uanset om stressreaktionen skyldes arbejdet eller noget i privatlivet.

I kognitiv terapi arbejder man ud fra en konceptualisering af dit tanke- og handlemønster, som lyder, at det er i opvæksten – altså når vi er børn – at vi udvikler vores grundlæggende antagelse om os selv og andre. På baggrund af disse antagelser udvikler vi vores egne regler for, hvordan vi skal opføre os i vores liv – hvordan vi skal forholde os til os selv, til andre, hvilke regler vi skal følge, hvad vi skal gøre for at være vellidt, elsket etc. Disse regler influerer på vores hverdag, idet de påvirker, den måde vi tænker om, og tolker ting, og den måde vi handler på. Min erfaring er, at det netop derfor er disse regler – som man i kognitiv terapi også kalder for leveregler – der ofte er en medvirkende årsag til den stressreaktion, du er havnet i.

Kognitiv terapi fokuserer på at identificere og ændre negative tanke- og adfærdsmønstre, men også leveregler og grundantagelser der kan være medvirkende årsag til den stressreaktion, du oplever. Der arbejdes med at identificere de stressfremkaldende tanker, ofte benævnt negative automatiske tanker. Disse tanker kan være overdrevne, urimelige eller simpelthen ukorrekte. Ved at udfordre og revidere disse tankeprocesser kan vi ændre på den måde, du opfatter og reagerer i stressende situationer, og ved at arbejde med dine leveregler efterfølgende og modificere dem, hvis de af en eller flere grunde er uhensigtsmæssige for dig, så vil vi arbejde på, at du gerne skulle undgå at komme ud i en lignende stressreaktion igen.

Da en stressreaktion, som skrevet tidligere, er en fysiologisk reaktion, er det også vigtigt at arbejde med at få dit nervesystem i ro, og få det til at forstå, at der ikke længere er grund til at overarbejde. Dette findes der forskellige teknikker til, og det vil være noget af det første, der bliver fokuseret på i behandlingen, da det er vanskeligt at arbejde kognitivt, hvis ens nervesystem hele tiden er på overarbejde.

Som skrevet ovenfor er de 4 elementer i diamanten alle i spil i enhver stressproblematik. Lad mig vise dig et eksempel:

Det de 2 kognitive diamanter illustrerer er, hvordan den gensidige påvirkning af tankerne, følelserne, adfærden og kropsfornemmelserne er med til at forstærke den stress, der er i dit system, når der er negative tanker på spil, og hvordan der er mere ro i kroppen og følelserne, når der er motiverende eller realistiske tanker i spil.

Jeg troede aldrig, at jeg skulle være “en af dem”, som gik ned med stress – jeg kunne jo klare det hele, og skulle bare lige gennem den næste uge, hvilket jeg sagde til mig selv hver uge, indtil jeg en morgen ikke kunne huske navnet på min mand. Da jeg kom til Therese, var jeg så stressramt, men hun fik mig op igen i et, for mig, helt passende tempo. Min krop glemmer ikke min stressperiode, men Therese har vist mig, hvordan det faktisk er en gave – at have så klog en krop som kan give signaler til mig, når jeg kører mig selv for hårdt. For det kommer jeg til tider til, selvom Therese har hjulpet mig til at se, hvordan de forestillinger jeg havde om mig selv, og de regler og rutiner, jeg havde sat op for mig selv, var med til at køre mig ned. Jeg har lært så meget om mig selv, og i dag har jeg foretaget nogle essentielle ændringer i mit liv og ser mig selv i et andet perspektiv, som er meget mere, hvem jeg er.

Merete, 51 år

Typisk stress behandlingsforløb

– bemærk at antal sessioner kan variere alt efter problematik.

Indledende vurdering & udredning
~ 1-2 gange
Når du først kommer ind til mig, vil jeg kort fortælle dig om, hvordan jeg arbejder med kognitiv terapi. Dernæst vil jeg bede dig fortælle mig, hvad der påvirker dig i dit liv lige nu og her – hvad er det, der er svært, angstprovokerende etc.? Jeg vil også gerne høre lidt om, hvad du oplever, har ført dig til denne tilstand/situation. Herefter vil vi sammen udarbejde en plan for, hvad vi skal starte med at arbejde med, og hvad der skal være målene for vores samtaler.
Behandlingsfasen
~ 8-15 gange
Det er ikke til at sige, hvor langt et behandlingsforløb vil tage. Det kommer an på problematikken, og hvor meget du har mulighed for at arbejde med den, både hos mig og mellem sessionerne. Så det kan være færre sessioner eller flere end angivet her. Et typisk forløb ligger dog mellem 10-15 sessioner i alt.

Vi er nu nået til behandlingsfasen, hvor vi går ind og arbejder med din angst. Her arbejder vi både med, hvordan din angst påvirkes af din tankegang og dine handlinger. Det vil sige, at vi arbejder både på tankeplanet med at se konstruktivt kritisk på dine angstfyldte tanker, og vi arbejder på handlingsplanet, hvor vi konkret afprøver nye måder at handle på.

Behandlingsfasen
Afsluttende fase og tilbagefaldsforebyggelse
- 1-2 gange
I den afsluttende fase ser vi på, hvordan du kan fastholde dit arbejde med din angst, og hvis den er helt væk, så hvad du kan gøre for at undgå, at den vender tilbage igen.

Forløbet i flere detaljer

Når vi starter behandlingen af din stresstilstand, vil vi, som det første, arbejde med at få en overordnet forståelse for din stressreaktion – hvordan den lige nu og her kommer til udtryk fysisk, mentalt og i din adfærd. Vi vil også danne os et overblik over, hvad det er af ydre faktorer, som har været medvirkende til din stresstilstand.

Når dette overordnede billede mere eller mindre er på plads og giver mening for dig, vil vi fokusere på at reducere din krops stressrespons og få ro i dit nervesystem. Dette er der forskellige strategier til, eksempelvis at arbejde på at få en dyb vejrtrækning ned i maven, da dette vil sende et signal til hjernen om, at dit nervesystem skal i ro. Progressiv muskelafspænding handler om netop det, ordet indikerer, at få dine muskler til at slappe af. Dette gøres meget kort fortalt ved at spænde en muskel op, og så give slip på den. Ligeledes kan mindfulness meditation være med til at skabe ro i nervesystemet, ligeså yoga, løb, gåture i naturen etc. Dette er blot nogle eksempler ud af flere mulige strategier, som kan benyttes alt efter, hvad du har det bedst med.

Vi vil herefter arbejde med at få en klarhed over, hvad der evt. er af indre faktorer, som har været medvirkende til din stresstilstand. Det handler ofte om, at vi af den ene eller anden årsag har fået lavet nogle fordrejninger i vores tænkning, meget ofte omkring os selv og andre, og dette afspejler sig i vores handlinger. Disse fordrejninger er tit en konsekvens af uhensigtsmæssige leveregler, vi har udviklet, og disse leveregler er igen en konsekvens af vores grundlæggende syn på os selv og andre. Arbejdet her går derfor først ud på, at vi får et indblik i dine tanke- og handlemønstre. Vi stiller os kontruktiv kritisk til mønstrene og ser på, hvordan de stemmer overens med den virkelighed, du er i. Her er selvmonitorering en central del af behandlingen. Selvmonitorering går ud på, at du mellem sessionerne hos mig både registrerer, og reflekterer over, dine tanker og handlinger. Det kan evt. være i form af at føre en dagbog over situationer, der udløser stress, og hvilke følelsesmæssige, kognitive og adfærdsmæssige reaktioner disse situationer udløser. Dette er en god hjælp til at identificere dine overordnede tanke- og handlemønstre, hvilket er med til at give både du og jeg et godt billede af, hvad der er problematisk for dig, og spænder ben for dig i din hverdag. Vi vil herefter arbejde med at modificere din tænkning og ændre i din adfærd, så begge dele arbejder med dig og ikke imod dig. Samtidig kan dette arbejde også give en forståelse for, hvilke leveregler og evt. grundantagelser der er drivkraften bag dine tanke- og handlemønstre.

Næste skridt er at arbejde med de leveregler og grundantagelser, vi finder frem til, der driver dine tanke- og handlemønstre. Formålet hermed, og med alt den anden beskrevne behandling, er at få dig ud af din nuværende stressreaktion, men også at forebygge at du i fremtiden kommer ud i lignende stressreaktioner. Du vil få redskaber til at håndtere, hvis/når du fremover oplever pressede og stressede perioder i dit liv, så du ikke udvikler den sygelige stress.

Hvad er stress?

Alle oplever stress fra tid til anden. Stress er en naturlig fysisk reaktion på pressede livssituationer. Det er egentlig en hjælpsom reaktion på, når vi oplever udfordringer eller større krav – hvis det vel at mærke er kortvarigt.

Det var forskeren Hans Selye, der formulerede den oprindelige teori omkring stress. Han fandt frem til, at stress er kroppens reaktion på et hvilket som helst krav, det værende psykologisk eller fysiologisk. Stress er kroppens måde at forsvare sig selv på overfor både indre og ydre stimuli og krav.

Hans Selye inddelte en stressrespons i 3 faser. Denne inddeling kaldte han The General Adaptation Syndrome (Det generelle adaptions syndrom), men det er også kendt som Selye’s Syndrome. Første fase er alarmfasen, hvor kroppen reagerer med alarm og forbereder sig på at kæmpe mod den vedvarende stressor, den oplever. Anden fase er modstandsfasen, hvor kroppen kæmper for at genskabe homeostase (balance i systemet). Tredje faste er udmattelsesfasen, hvor kroppen giver op og udmattes.

Set fra et biologisk perspektiv udløser stress frigivelsen af adrenalin og cortisol – to primære stresshormoner. Disse hormoner forbereder kroppen på en hurtig reaktion: pulsen stiger, blodtrykket øges, åndedrættet bliver hurtigere, og sanserne bliver skarpere. Disse fysiologiske ændringer hjælper dig til at reagere hurtigt på farlige situationer. Men i vores moderne verden er mange stressfaktorer ikke fysiske trusler, som de var tilbage i urtiden. De er snarere kognitive og emotionelle udfordringer, såsom arbejdsrelaterede problemer, finansielle bekymringer, eller familiemæssige spændinger. Sådanne stressfaktorer går sjældent hurtigt over. Så kroppens hurtige reaktion trækker i langdrag, fordi truslen – stressoren – vedbliver at være der. Når disse situationer er konstante og uafbrudte, kan kroppens alarmberedskab (kamp/flugt-respons) blive overaktiveret, og det fører til en kronisk stresstilstand – den stresstilstand som du måske oplever lige nu.

Kronisk stress kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, herunder øget risiko for hjertesygdomme, forstyrrelser i søvnen, vægtøgning, fordøjelsesproblemer og et svækket immunforsvar. Desuden kan det føre til psykiske lidelser som depression og forskellige angstlidelser. Det er derfor afgørende at genkende tegn på stress og tage skridt til at håndtere den. Derfor er det også godt, at du har taget det skridt, du har i dag, hvor du undersøger muligheder for hjælp.

Hvem får stress?

Stress er universelt og diskriminerer ikke. Alle mennesker, uanset alder, køn, race, socioøkonomisk status eller baggrund, kan opleve stress. Årsagerne til, og oplevelsen af, stress kan dog variere afhængigt af individets livsomstændigheder og personlige egenskaber.

Børn og teenagere kan opleve stress på grund af skolepres, præstationskrav, kammeratskabsproblemer eller familiens dynamik. I takt med at de vokser op og står over for øgede akademiske og sociale pres, kan niveauet af oplevet stress stige.

Voksne kan føle stress relateret til arbejdspres, familieansvar, økonomiske problemer eller helbredsudfordringer. Begivenheder som skilsmisse, tab af job eller fødsel af et barn kan også udløse betydelige stressreaktioner.

Ældre kan opleve stress på grund af sundhedsmæssige bekymringer, tab af nære venner eller familiemedlemmer, eller følelsen af at miste deres uafhængighed.

Ud over disse aldersrelaterede kilder til stress kan individuelle livserfaringer spille en afgørende rolle. Flygtninge, krigsveteraner eller ofre for overgreb kan opleve langvarig stress eller endda posttraumatisk stresslidelse (PTSD).

Personlighedstype kan også påvirke, hvordan man oplever og reagerer på stress. Eksempelvis kan personer med en perfektionistisk tendens, og meget høje krav til sig selv, opleve et øget pres i situationer, der kræver en præstation af dem.

Det er også værd at bemærke, at socioøkonomiske faktorer kan påvirke stressniveauer. Mennesker, der lever i fattigdom, kan opleve mere stress på grund af daglige livsudfordringer, såsom usikkerhed vedrørende mad, husly eller sundhedspleje.

Sammenfattende kan enhver opleve stress, men årsagerne til, og manifestationerne af, stress kan variere vidt afhængigt af din unikke livssituation og personlige egenskaber.

Hvilke former for stress er der?

Stress kan kategoriseres på forskellige måder baseret på årsag, varighed og manifestation. Her er nogle af de mest almindelige former for stress:

Akut stress: Dette er den mest almindelige form for stress. Den opstår som en umiddelbar reaktion på en ny udfordring, begivenhed eller trussel. Dens symptomer kan være fysiske (f.eks. hurtig puls eller hovedpine) eller emotionelle. Selvom akut stress kan forårsage ubehag, er det ofte kortvarigt og forsvinder, når den udløsende begivenhed er ovre.
Episodisk akut stress: Opstår når du oplever akut stress regelmæssigt. Dette kan være resultatet af at tage for mange forpligtelser på sig, konstant bekymring, eller en tendens til pessimisme. Over tid kan det føre til helbredsmæssige problemer både psykisk og fysisk.
Kronisk stress: Dette er den langvarige stress, der varer i uger, måneder eller endda år. Det kan være forårsaget af langvarige livssituationer, som en dysfunktionel familie, et ulykkeligt ægteskab eller en udfordrende arbejdssituation. Kronisk stress kan have alvorlige helbredsmæssige konsekvenser, herunder hjertesygdomme, diabetes, depression og angst.
Traumatisk stress: Denne kan opstå efter at have oplevet en alvorlig ulykke, en naturkatastrofe, krig, overgreb eller andre livstruende begivenheder. Symptomerne kan vare i lang tid og kan omfatte genoplevelser, undgåelse, øget vagtsomhed eller PTSD.
Eustress: Denne er en positiv form for stress, der opstår, når man oplever begivenheder, som er positive, men stadig udfordrende, som at starte et nyt job, flytte til et nyt sted eller få et barn. Eustress kan være motiverende og forbedre ens præstation.

Stress kan også kategoriseres efter dens kilder, som f.eks. arbejdsrelateret stress, familiestress, økonomisk stress eller relationel stress. At forstå kilden og typen af stress er det første skridt i effektivt at håndtere den og finde passende interventionsstrategier.

Hvilke reaktioner kan man have på stress?

Stress kan udløse en række fysiske, følelsesmæssige, kognitive og adfærdsmæssige reaktioner. Når kroppen oplever stress, aktiverer den “kamp eller flugt”-responsen, hvilket kan resultere i forskellige symptomer og reaktioner. Her er nogle almindelige reaktioner på stress:

Fysiske reaktioner:

Hurtig puls og øget hjertefrekvens: Kroppen pumper mere blod for at være klar til aktion.
Øget åndedrætsfrekvens: Man kan begynde at trække vejret hurtigere for at forsyne kroppen med mere ilt.
Muskelspændinger: Musklerne kan blive spændte og forberede sig på en fysisk reaktion.
Hovedpine: Forårsaget af muskelspænding eller ændringer i blodgennemstrømningen.
Mavesmerter eller fordøjelsesproblemer: Stress kan forstyrre normal fordøjelse.
Svækket immunsystem: Kronisk stress kan gøre én mere modtagelig for sygdomme.
Forhøjet blodtryk: Som et resultat af øget hjertefrekvens og blodgennemstrømning.
Søvnproblemer: Problemer med at falde i søvn, vågner op ofte, eller følelsen af aldrig at være udhvilet.

Følelsesmæssige reaktioner:

Irritabilitet: Man kan blive hurtigere vred eller frustreret.
Angst: En konstant følelse af bekymring eller frygt.
Depression: Følelse af håbløshed, tristhed eller mangel på interesse i aktiviteter.
Følelse af magtesløshed: En oplevelse af at man ikke kan håndtere situationen.
Lavt selvværd eller selvtillid.

Kognitive reaktioner:

Problemer med koncentration: Det kan blive svært at fokusere eller tænke klart.
Glemsomhed: Problemer med at huske information eller opgaver.
Konstant bekymring: Tanker kan køre i ring om stresskilden.
Beslutningsvanskeligheder: Det kan blive svært at træffe valg eller beslutninger.

Adfærdsmæssige reaktioner:

Ændring i spisevaner: Enten overspisning eller nedsat appetit.
Tilbagetrækning: Undgåelse af sociale situationer eller aktiviteter du plejede at nyde.
Øget forbrug af alkohol, tobak eller stoffer: Som en måde at selvmedicinere eller slappe af.
Rastløshed: Pacing, hyppig skiftning af aktiviteter eller følelsen af at være “på kanten”.

Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle vil opleve alle symptomer, og din respons kan variere afhængigt af den specifikke stressfaktor, varigheden af stressen og dine personlige egenskaber.

Hvordan er livet med stress?

Livet med stress kan være overvældende og drænende. Når du konstant er under stress, kan hverdagens opgaver og rutiner føles uoverkommelige, og det kan være svært at finde glæde i ting, du tidligere nød.

Følelsen af konstant at være på vagt kan forårsage søvnforstyrrelser, hvilket gør én træt og udmattet. Denne træthed kombineret med anspændthed kan føre til irritabilitet og kort lunte. Relationer kan blive påvirket, da du kan have tendens til at isolere dig eller reagere med vrede eller frustration over små ting.

Mentalt kan stress føre til konstant bekymring og en følelse af, at ens sind aldrig hviler. Beslutningstagning kan blive sværere, og koncentrationen kan falde, hvilket påvirker arbejdspræstationen, evnen til at udføre daglige opgaver og evnen til at være ordentligt til stede i det du er i.

Fysisk kan kroppen reagere med symptomer som hovedpine, mavesmerter og muskelspændinger. Over tid kan kronisk stress også bidrage til mere alvorlige helbredsmæssige problemer som hjertesygdomme, diabetes og immunsystemets svækkelse.

Fritidsaktiviteter, hobbyer og sociale arrangementer, som tidligere blev set frem til, kan begynde at føles som byrder. Dette kan resultere i en ond cirkel, hvor isolering og mangel på ro og tid for dig selv forværrer stressniveauet.

I essens kan livet med stress føles som en konstant opadgående kamp, hvor både fysisk og mental velvære er truet.

Hvordan udvikler stress sig typisk?

Stress udvikler sig typisk som en reaktion på belastende situationer eller udfordringer. Udviklingen kan beskrives i flere trin:

Udløsende faktorer: Først er der en begivenhed eller situation, der fungerer som en udløser. Det kan være alt fra overbelastning på arbejdet, konflikter i personlige relationer, økonomiske problemer, til større livsbegivenheder som skilsmisse eller dødsfald.
Vurdering af situationen: Hjernen vurderer automatisk situationen for at afgøre, om den er en trussel. Hvis situationen opfattes som truende eller uoverskuelig, aktiveres kroppens stressrespons.
Fysisk reaktion: Når stressresponsen er aktiveret, frigiver kroppen stresshormoner som adrenalin og kortisol. Dette fører til en række fysiologiske ændringer som forhøjet hjertefrekvens, hurtigere åndedræt og øget muskelspænding – din krop er klar til at bekæmpe det, som udløste stressresponsen.
Adfærdsreaktion: Individet kan reagere ved at tackle situationen (kamprespons) eller undgå den (flugtrespons). Problemet er, at i mange tilfælde så reagerer vi med at arbejde hurtigere, vi trækker os fra vores partner eller skændes endnu mere. Men det stressresponsen i kroppen aktiveres for, det er at bekæmpe den udløsende faktor, så der kan komme ro og balance i kroppen igen. Den ro og balance sker bare ikke, fordi vi ofte fokuserer det forkerte sted – eksempelvis at arbejde hurtigere, når du er presset på arbejdet. Hvis kampreaktionen og stressniveauet fortsætter over længere tid, så udmattes kroppen, og andre adfærdsmæssige reaktioner kan manifestere sig, som f.eks. ændringer i søvn og spisevaner eller øget forbrug af alkohol og stoffer.
Langvarig eksponering: Hvis stressfaktorerne vedvarer eller ikke håndteres effektivt, kan stress blive kronisk. Dette kan føre til en række negative fysiske, emotionelle og kognitive symptomer.
Komplikationer: Ubehandlet eller kronisk stress kan bidrage til udviklingen af en række sundhedsproblemer, inklusive hjertesygdom, forhøjet blodtryk, diabetes, angst, depression og andre lidelser.

Det er vigtigt at bemærke, at ikke alle vil opleve stress på samme måde. Hvordan du reagerer på stress, og hvor belastende det opleves, er dybt individuelt og kan påvirkes af genetik, tidligere erfaringer, personlighed og støttesystemer.

Hvad kan jeg selv gøre, hvis jeg har stress?

Hvis du oplever stress, er der flere ting du selv kan gøre for at håndtere og reducere den:

Selvbevidsthed: Først og fremmest er det vigtigt at forstå, anerkende og acceptere, at du er stresset. At forstå, hvad der udløser din stress, kan hjælpe dig med at tage proaktive skridt mod at håndtere den.
Tidsstyring: Planlæg og prioriter dine opgaver. Lær at sige “nej” og sæt grænser, så du ikke overbelaster dig selv.
Fysisk aktivitet: Motion er en af de mest effektive måder at håndtere stress på. Det frigiver endorfiner, som er kroppens naturlige smertestillende midler og stemningsløftere.
Afslapningsteknikker: Prøv metoder som dyb vejrtrækning, meditation, progressiv muskelafslapning eller yoga.
Sund kost: En afbalanceret kost kan forbedre din energi og dit humør.
Søvn: Sørg for at få tilstrækkelig søvn. God søvn kan hjælpe med at genopbygge din krops og hjernes ressourcer.
Undgå stimulanser: Reducer eller undgå koffein, alkohol og sukker.
Social støtte: Tal med nogen du stoler på – det kan være en ven, et familiemedlem eller en terapeut. At dele dine bekymringer kan lette byrden.
Tid til dig selv: Afsæt tid til at gøre ting, du nyder. Det kan være at læse en bog, lytte til musik, lave kreative sysler eller bare slappe af.
Søg professionel hjælp: Hvis du føler, at din stress er ude af kontrol, eller hvis du oplever symptomer på depression eller angst, kan det være en god idé at konsultere en psykolog.

Husk at alle oplever stress på forskellige måder, og hvad der virker for én person, fungerer muligvis ikke for en anden. Det er vigtigt at finde de teknikker og strategier, der fungerer bedst for dig.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg er pårørende til en med stress?

Som pårørende til en person med stress er det vigtigt at vise forståelse og støtte, samtidig med at du også tager hånd om din egen trivsel. Her er nogle forslag til, hvordan du kan hjælpe:

Vis forståelse: Lyt aktivt uden at dømme. Blot det at vide, at nogen lytter og forstår, kan være en stor trøst.
Undgå at minimere problemet: Sætninger som “Du burde ikke føle sådan” eller “Det er slet ikke så slemt” kan virke nedladende. I stedet kan du sige noget i retning af: “Jeg er her for dig” eller “Hvordan kan jeg hjælpe?”
Tilbyd praktisk hjælp: Det kan være alt fra at tage sig af nogle huslige opgaver, hjælpe med børnepasning eller bare lave en kop te.
Opfordre til professionel hjælp: Hvis personen med stress viser tegn på alvorlig nedstemthed, angst eller andre mentale udfordringer, bør du opfordre dem til at søge professionel hjælp.
Søg selv viden: Jo mere du ved om stress, jo bedre kan du støtte. Læs bøger, artikler eller deltag i pårørendekurser.
Sørg for dig selv: Det kan være følelsesmæssigt drænende at støtte en person med stress. Sørg for at tage tid til dine egne behov og søg støtte, hvis du har brug for det.
Sæt grænser: Det er vigtigt at huske på, at du ikke kan “redde” den anden person. Du kan tilbyde støtte, men det er vigtigt at sætte grænser for også at beskytte dit eget velbefindende.
Opfordre til sunde vaner: Foreslå aktiviteter som I kan lave sammen – gåture, madlavning, meditation eller andre afslappende aktiviteter.

At være der for én, der oplever stress, kan gøre en stor forskel, men det er afgørende at huske på, at både personen med stress og du selv har brug for støtte.

Stress behandling

Typisk stress behandlingsforløb

Indledende vurdering & udredning

~ 1-2 gange

Behandlingsfasen

~ 8-15 gange