Psykolog Nordsjælland: Om autoriseret psykolog Therese Ejerskov
Velkommen, mit navn er Therese Ejerskov. Jeg er psykolog i hjertet af Nordsjælland. Jeg er uddannet cand.psych. ved Københavns Universitet i 2007 og efterfølgende autoriseret af Psykolognævnet. Du kan se min autorisation i Styrelsen for Patientsikkerheds autorisationsregister.
Jeg har 19 års erfaring som psykolog. Jeg er specialist i psykoterapi med voksne og har specialiseret mig i evidensbaseret kognitiv terapi og behandling af angstlidelser, OCD-behandling, depressionsbehandling, stressbehandling og behandling af lavt selvværd.

Min praksis
Min praksis, Den Kognitive Diamant, er en moderne psykologpraksis i Nordsjælland. Den er placeret i AYA House, som er en længe af et gods i midten af Nordsjællands smukke natur. Her lægger jeg vægt på at skabe en stærk terapeutisk alliance mellem os, fordi både forskningen og min erfaring viser, at den har stor betydning for, om terapien virker.
Søger du en psykolog i Nordsjælland, kan vi mødes til samtaler i rolige omgivelser i AYA House eller online, hvis det passer dig bedre.
Min erfaring
Jeg startede mit arbejdsliv i et større privatejet kognitivt psykologcenter i København, hvor jeg var i 6 år. Herefter arbejdede jeg 10 år i psykiatrien på Frederiksberg, før jeg tog beslutningen om at starte min egen psykologpraksis i Nordsjælland.
Jeg behandler voksne og tilbyder supervision af psykologer på vej mod autorisation eller specialistgodkendelse. Du er velkommen til at booke en tid eller læse mere her på min hjemmeside.
Forsikring og tilskud
Hos mig som autoriseret psykolog i Nordsjælland kan du i nogle tilfælde få dækket hele eller dele af dine samtaler gennem din sundhedsforsikring, fx hos Danica, PFA, AP Pension, Topdanmark eller Pensam. Det afhænger af din police, og af om du selv må vælge psykolog. Læs mere om forsikring og tilskud.
Lidt om mig
Privat bor jeg sammen med min mand og 3 børn i Fredensborg i Nordsjælland.
