Når vi starter behandlingen, vil mit første skridt være, i samarbejde med dig, at finde frem til hvad det er, som gør din hverdag problematisk. Her vil vi tage udgangspunkt i diamanten og se på, hvilke tanker og handlinger der styrer dig i de situationer, du oplever problematiske. Dette arbejde laver vi, dels fordi det giver et overblik over, hvad der er svært for dig i din umiddelbare hverdag, dels fordi det hjælper til at give os et billede af, hvilke leveregler og negative overbevisninger, du har udviklet for dig selv og omkring dig selv, som også påvirker din hverdag. Vi begynder altså fra starten af at samle brikkerne i dit puslespil.
Det er min erfaring, men også den kognitive terapeutiske teori, at dine overbevisninger har rødder helt tilbage i din barndom. Det er i din barndom, i et samspil mellem dit medfødte temperament, hvad du har arvet genetisk fra dine forældre og dit miljø – de omgivelser du vokser op i og de oplevelser, du får gennem din barndom – at du former og formulerer dine antagelser om dig selv og andre. Hvis du primært har gode oplevelser, og din person bliver modtaget positivt og rummet med alt hvad du indebærer, så danner du positive, sunde og realistiske antagelser om dig selv og andre. Hvis du derimod vokser op i et miljø, som ikke tilgodeser dig og dine egenskaber og behov, ikke ser dig for den du er og håndterer og rummer dig derudfra, så vil du med god sandsynlighed udvikle nogle fejlantagelser omkring, hvem du er som person, og hvad andre tænker om dig.
Når vi har dannet os et godt billede af de negative tanker og uhensigtsmæssige handlinger, du har oparbejdet som følge af uhensigtsmæssige leveregler og negative grundantagelser, så vil vi starte arbejdet med at udfordre tankerne og handlingerne. Det gør vi på to måder. Rent kognitivt – med fornuften på tankeplanet – arbejder vi med at se konstruktiv kritisk på din tænkning i problematiske situationer. Kan der være en anden måde at betragte situationen og dig selv på? Hvad ville der mon ske, hvis du tænkte anderledes? Det kan faktisk for nogen være svært selv med fornuften at se sig selv i et andet og mere positivt perspektiv, men for de fleste giver det fornuftsmæssigt mening, og når det gør det, så er vi klar til næste skridt i behandlingen. Det er at udfordre de negative tankers gyldighed, ved at teste de nye mere realistiske og ofte positive tanker igennem handling. Vores følelser har svært ved at lytte til fornuften. Følelserne har brug for “på egen krop” at opleve, at de negative tanker og overbevisninger ikke er sande. Det sker gennem adfærden – gennem at du ændrer din adfærd i de situationer, som er problematiske for dig. Derfor skal vi opstille adfærdseksperimenter, hvor du i din almindelige hverdag tester ny tankegang og ny adfærd. Formålet hermed er, at du oplever, at dine negative tanker og antagelser om dig selv, ikke stemmer overens med virkeligheden, men at de i barndommen er blevet fordrejet og udviklet på baggrund af nogle fejlkonklusioner omkring dig selv.
Når både følelserne og fornuften begynder at komme i balance – når begge aspekter i dig begynder at tro på, og mærke, at de oprindelige negative tanker og antagelser om dig selv, ikke er sande – så vil vi begynde arbejdet med at kreere nye mere hensigtsmæssige leveregeler for dig.
Eksempler på uhensigtsmæssige leveregler kan være:
Jeg skal gøre alt perfekt
Jeg må aldrig lave fejl
Hvis ikke jeg pleaser andre, så gider de mig ikke
Hvis jeg tænker på mig selv, så gider folk mig ikke
Jeg skal klare alt selv
Hvis jeg beder om hjælp, så er jeg svag
Det er vigtigt at understrege, at de leveregler, du har udviklet for dig selv, de er ikke kommet ud af det blå. Der er en grund til, at de er udviklet. De har været nødvendige en gang. De kan have gjort, at du har overlevet både fysisk og psykisk. De har givet mening, da du var barn, da du med dit barnesind udviklede dem. Men vores barnesind kan ikke perspektivere – se tingene udefra – nogle gange kan det ikke mentalisere – sætte sig ind i hvad andre tænker og føler og hvorfor. Eksemplevis kan et barn, der bliver mobbet i skolen, ikke perspektivere og se, at Sofus og Amalie mobber, fordi de faktisk selv har det rigtig svært, og lader det gå ud over barnet. Som børn tager vi, det vi bliver fortalt, det vi bliver vist gennem handling – både inddirekte og direkte – for gode varer. Derfor opstår der meget nemt fejlantagelser i vores tænkning omkring os selv og andre.
Når vi har fået formuleret nogle mere hensigtsmæssige leveregler for dig, som du med din fornuft tror på, og måske også lige kan prikke til følelserne med, så skal de testes, ligesom vi testede negative tanker og handlinger. Du skal begynde at leve dit liv ud fra de nye leveregler. Herigennem får du positive oplevelser med, eksempelvis at det er okay at fejle, folk synes stadig om dig, og du kan lære af dine fejl. Eller at det er godt at kunne klare sig selv, men at det kan man ikke altid, og derfor er det også helt okay at bede om hjælp. Folk vil faktisk rigtig gerne hjælpe, og de ser dig ikke som svag, fordi du har brug for dem.
Jo mere du oplever, at dine hensigtsmæssige og mere fleksible leveregler er gode for dig, stemmer overens med virkeligheden og at mange reagerer positivt på din nye adfærd, jo mere vil der blive åbnet op for muligheden, at de grundantagelser, du har omkring dig selv og omkring andre, måske ikke stemmer overens med virkeligheden. Når du kommer der til, så er vi klar til at arbejde med at omformulere din grundantagelse omkring dig selv. Og lige præcis som med tankerne og levereglerne, så skal den nye grundantagelse prøves af. Dens validitet skal testes. Det gøres også gennem dine handlinger. Du skal ud at opleve, at du må gerne være dig – lige præcis som du er, med alt hvad det indebærer – og folk kan godt lide dig, når du er det. Når du begynder at få beviser for dette, så er vi ved at være klar til at afslutte dit behandlingsforløb, og du er klar til at arbejde videre med at implementere de nye leveregler og den nye grundantagelse på egen hånd. Du har nemlig hele vejen gennem vores forløb fået værktøjer til selv at arbejde videre. Du ved, hvordan du skal teste dig selv og dine antagelser.
Sidste del af behandlingen går derfor ud på, at du får et overblik over, hvad du egentligt har fået med dig i værktøjskassen, og hvad der for dig vil være godt at arbejde videre med selv og være opmærksom på fremover.
Det er vigtigt at pointere, at ikke alle har brug for et fuldt forløb. Det kan være, at du selv i mange år har arbejdet lidt med dig selv. Det kan være, at du har været i terapi før. Så du kommer måske med en god portion viden omkring dig selv og dine mekanismer, og derfor er der måske nogle trin, som vi hurtigere kan arbejde os igennem, eller du oplever dig klar til at arbejde på egen hånd, før alle de beskrevne stadier i behandlingen er kørt igennem. Alt er fint, så længe du er med i det, og du får det, du har brug for.
