Depressionsbehandling

Psykiater Aaron T. Beck var oprindeligt uddannet indenfor Psykoanalysen – en terapiretning udviklet af Sigmund Freud – men da han forskede i psykoanalysens teori omkring depression, og psykoanalysens hypoteser om, hvorfor folk udviklede depression, blev han overrasket over at opdage, at den psykoanalytiske teori og hypotese ikke stemte overens med, hvad hans undersøgelser af deprimerede patienter viste. Hvor den psykoanalytiske teori påstod, at mennesker med depression, udviklede depression på grund af en fjendtlighed vendt mod dem selv, og fordi deprimerede mennesker havde et medfødt behov for at lide, så fandt Dr. Beck frem til, at det handler om, at mennesker med depression kæmper med nogle grundlæggende antagelser forbundet med tab og svigt. Dr. Beck oplevede, med sine patienter, at de gav udtryk for mange negative tanker, som han i samarbejde med patienten begyndte at se konstruktiv kritisk på. Han hjalp dem således til at vurdere nytten og gyldigheden af deres tanker. Dr. Beck erfarede ligeledes, at patienternes negative tankegang i en given situation faktisk påvirkede deres reaktioner på selve situationen, mere end selve situationen påvirkede deres reaktion. Dette var starten på den kognitive diamant og starten på hans terapiretning Kognitiv Terapi, der senere blev til Kognitiv Adfærdsterapi.

Behandling af depression involverer typisk en kombination af medicin, såsom antidepressiva, og psykoterapi. Forskning viser dog, at medicin først har en effekt ved en middel eller svær depression. Har du en let depression, vil det derfor ofte ikke give mening at starte på medicin, men dette skal altid konsulteres med egen læge.

I tråd med hvad Dr. Beck fandt frem til i sin tid, så er det min klare erfaring gennem mine mange år som praktiserende psykolog, at personer, der lider af depression, har en udpræget tendens til at tænke negativt. Jeg plejer at beskrive det for mine klienter som et negativt filter, der ligger foran øjnene, som får en til at tænke negativt om sig selv, andre, fremtiden og fortiden. Denne tænkning udmatter og har, blandt flere uhensigtsmæssige, den konsekvens, at den ofte går ind og passificer din adfærd. Alt dette påvirker dine følelser og din depression forværres. Jeg har her beskrevet den onde cirkel, der ofte foregår, når man lider af en depression, og jeg illustrerer det i de to diamanteksempler nedenfor.

Fordi du netop er påvirket både i din tænkning og din adfærd, når du har en depression, så er kognitiv terapi en rigtig brugbar terapiform til behandling af denne lidelse. Kognitiv terapi hjælper dig med at genkende og ændre negative tanker og adfærdsmønstre, som er med til at vedligeholde din depression, men terapiformen hjælper dig også til at blive klog på, hvorfor du har udviklet en depression, og hvad du kan/skal gøre for ikke at opleve det igen.

Der er også andre parametre, som kan hjælpe til dig i dit arbejde med at komme ud af din depression. Støtte fra familie og venner, sammen med livsstilsændringer som regelmæssig motion, sund kost, og tilstrækkelig søvn, er også vigtige aspekter af behandlingen og forebyggelsen af flere depressioner.

Hvordan et negativt tanke- og handlemønster kan medvirke til, og forstærke, en depression, samt hvordan et mere realistisk og ofte positivt mønster kan modvirke, illustreres i de to kognitive diamanter nedenfor:

Negativ Depression Den Kognitive Diamant

Positiv Depression Den Kognitive Diamant

I første diamant er det tydeligt, hvordan det at tænke, at det alligevel ikke nytter noget, og så blive i sengen, gør dig mere og mere trist og ked af det, samt mere og mere energiforladt, og dette vil igen forårsage flere negative tanker og forstærke den passive adfærd. Der er således en ond negativ spiral igang, som gør dig mere og mere deprimeret. Omvendt ser vi i andet eksempel, hvordan der kommer mere håb, mere energi og motivation, når man tænker mere realistisk, og så kommer ud af sengen.

I forbindelse med, at jeg gået ned med stress, udviklede jeg en depression. Therese hjalp mig til at ændre mit livssyn og mine livsmønstre, så jeg kunne få gang i min hverdag igen. Jeg føler ikke længere det samme pres for at præstere, og jeg har indrettet mit liv, så jeg forhåbentligt ikke oplever hverken stress eller depression igen. Det er blevet nemmere at være mig:). Therese har en meget høj faglighed og jeg følte mig hørt og rigtig godt tilpas i hendes selskab.

Kvinde, 28 år

Typisk depressions behandlingsforløb

– bemærk at antal sessioner kan variere alt efter problematik.

Indledende vurdering & udredning
~ 1-2 gange
Når du først kommer ind til mig, vil jeg kort fortælle dig om, hvordan jeg arbejder med kognitiv adfærdsterapi. Dernæst vil jeg bede dig fortælle mig, hvad der påvirker dig i dit liv lige nu og her – hvad er det, der er svært, angstprovokerende etc.? Jeg vil også gerne høre lidt om, hvad du oplever, har ført dig til denne tilstand/situation. Herefter vil vi sammen udarbejde en plan for, hvad vi skal starte med at arbejde med, og hvad der skal være målene for vores samtaler.
Behandlingsfasen
~ 8-15 gange
Det er ikke til at sige, hvor langt et behandlingsforløb vil tage. Det kommer an på problematikken, og hvor meget du har mulighed for at arbejde med den, både hos mig og mellem sessionerne. Så det kan være færre sessioner eller flere end angivet her. Et typisk forløb ligger dog mellem 10-15 sessioner i alt.

Vi er nu nået til behandlingsfasen, hvor vi går ind og arbejder med din angst. Her arbejder vi både med, hvordan din angst påvirker din tankegang og dine handlinger. Det vil sige, at vi arbejder både på tankeplanet med at se konstruktivt kritisk på dine angstfyldte tanker, og vi arbejder på handlingsplanet, hvor vi konkret afprøver nye måder at handle på.

Behandlingsfasen
Afsluttende fase og tilbagefaldsforebyggelse
- 1-2 gange
I den afsluttende fase ser vi på, hvordan du kan fastholde dit arbejde med din angst, og hvis den er helt væk, så hvad du kan gøre for at undgå, at den vender tilbage igen.

Depressionsforløbet uddybet

Som beskrevet ovenfor fokuserer den kognitive behandling af depression i store træk på at identificere, udfordre og ændre dysfunktionelle tanker, overbevisninger og handlinger.

Når du starter dit forløb hos mig, vil fokus først være på at få et billede af, hvordan din depression kommer til udtryk i din hverdag, både i tankerne og i handlingerne, og hvordan den påvirker dig negativt. Jeg vil herefter psykoedukere dig – det er et fint udtryk for forklare dig – omkring depressionens natur, hvad der sker i hjernen, og hvilken påvirkning den har på dine tanke- og handlemønstre, og hvordan du kan være i en ond cirkel, der holder din depression ved lige og måske endda forværrer den.

Næste skridt er, at vi sammen kigger detaljeret på din hverdag – hvad laver du, hvis du laver noget? Hvad gør det ved dig, det du laver? Løfter det dit humør, har det ingen effekt på dit humør, eller sænker det rent faktisk dit humør? Målet hermed er at få så mange aktiviteter ind i din hverdag, som du kan overskue, og som kan være med til at løfte dit humør og dit energiniveau. Din hjerne har fået et negativt fokus kva din depression, og det er vores opgave, gennem handling, at “tvinge” din hjerne til at opdage, at der stadig findes positive ting i hverdagen, bitte små som store.

I arbejdet med din hverdag ser vi også på, hvordan du kan få noget motion ind i hverdagen, hvordan din søvn og din døgnrytme er, og om du får spist, og hvad du spiser. Alle faktorer som også spiller en vigtig rolle i behandlingen af din depression.

Når vi har fået etableret en god struktur og rytme for din hverdag, så begynder vi arbejdet med dine tanker og handlinger. Vi kommer til at stille os konstruktivt kritisk til de negative tanker, du kan have i forskellige situationer og arbejder sammen om at få et mere realistisk syn på situationerne, dig selv og andre. I dette arbejde vil vi også se på, om din tænkning er præget af kognitive forvrængninger, det vil sige forvrængninger i din tænkning såsom alt-eller-intet-tænkning, overgeneralisering og katastrofetænkning osv. Denne form for tænkning er nemlig med til at forstærke din negative tænkning. Vi vil også hele tiden have fokus på dine handlinger, som både er styret af, og styrer, din negative tænkning. Hvilken effekt har dine handlinger på dit humør? Kan en ændring i adfærden måske være med til at løfte humøret og modbevise dine negative tanker?

Sideløbende arbejdet med dine handlinger, tanker og din hverdag vil vi arbejde på at lægge “puslespillet dig”. Det vil sige, at vi går ind og ser på, hvad der kan være af årsager til, at du er havnet i en depression. Her spiller både ydre og indre faktorer ind. Det vi primært vil arbejde med, er de indre faktorer, men disse har også konsekvenser for de ydre faktorer, så begge dele vil være i spil. Af indre faktorer er det ofte uhensigtsmæssige leveregler og negative grundantagelser, som har været medspiller til, at du har udviklet en depression. Ved leveregler menes de regler, du har stillet op for dig selv, ift. hvordan du skal forholde dig til dig selv, andre og verden. Disse regler er udviklet på baggrund af, hvad du grundlægende går rundt og tænker om dig selv og andre. Hvis antagelserne er negative, har levereglerne en tendens til at være ufleksible og faktisk modarbejdende, fordi de bygger på en grundantagelse, der ikke stemmer overens med virkeligheden.

Når vi har lagt brikkerne omkring dine leveregler og grundantagelser, vil vi begynde arbejdet med at ændre på det, der er uhensigtsmæssigt ved dem. Det kræver for det meste, at vi formulerer nye mere fleksible og hensigtsmæssige leveregler og en mere realistisk og virkelighedsnær grundantagelse omkring dig selv og andre. Næste skridt er at begynde at leve efter de nye leveregler og grundantagelser, hvilket er en investering i resten af dit liv men vil også her og nu være et redskab til at få dig ud af din depression.

Slutteligt i behandlingsforløbet vil vi danne os et overblik over de redskaber, du har erhvervet dig, og hvilke der fungerer for dig at bruge – dem som hjælper dig. Vi vil arbejde med, hvad du kan gøre fremover for at forhindre, at du rammer ind i en ny depression.

Meget af din behandling foregår selvfølgelig i vores samarbejde, men der er faktisk også et stort arbejde, som ligger udenfor behandlingsrummet, og det er det arbejde, du skal lave mellem sessionerne. Nu tænker du måske, at du på ingen måde orker at skulle lave “lektier” på egen hånd. Hvis du gør, så er det helt forståeligt, for du har jo en depression, så der er ikke meget overskud, motivation eller energi. Derfor vil vi også meget nøje tilrettelægge, hvad end du skal arbejde med mellem sessionerne, til hvor du er i energi og motivation. Men det gode er, at jo mere du får arbejdet mellem sessionerne, jo tættere vil du komme på at komme ud af din depression, og det vil opleves som en positiv sneboldseffekt – positive oplevelser skaber mere energi og motivation som skaber flere positive oplevelser etc.

Kognitiv terapi tilbyder et struktureret, målrettet forløb, der hjælper dig med at forstå og ændre de tanker og overbevisninger, der bidrager til din depression. Det er en terapiform, der lægger vægt på at styrke dig og gøre dig til “din egen psykolog”, fordi du får en værktøjskasse, som du kan bruge til at hjælpe dig selv resten af dit liv.

Hvad er en depression?

Depression er en alvorlig psykisk lidelse, der påvirker dine følelser, tanker og adfærd. Depression er kendetegnet ved en dyb følelse af tristhed, håbløshed, og et tab af interesse eller glæde i aktiviteter, det går ud over dagligdagen og kan føre til en række følelsesmæssige og fysiske problemer.

Symptomer på depression kan variere i sværhedsgrad, men ofte omfatter de vedvarende tristhed, apati, træthed, irritabilitet, søvnforstyrrelser, ændringer i appetit, koncentrationsbesvær og følelser af værdiløshed eller skyld. I alvorlige tilfælde kan det også omfatte tanker om selvmord eller selvmordsforsøg.

Depression skyldes en kompleks interaktion af genetiske, biologiske, miljømæssige og psykologiske faktorer. Livsbegivenheder, såsom traumer, skilsmisse, flytning, jobskifte, familieforøgelse eller stress, kan udløse depression. Biologisk kan ændringer i hjernens kemiske balance, særligt neurotransmittere som serotonin og noradrenalin, spille en rolle.

En depression kan du have i forskellige grader fra let til svær depression. Det er en alvorlig lidelse, som du skal tage alvorligt og få hjælp til at komme ud af, hvis du ikke kan klare det på egen hånd, og det kan man sjældent, hvis der er tale om en moderat-svær depression. En depression kan nedsætte din livskvalitet og kan i nogle tilfælde være direkte invaliderende på dit liv.

Det er en god ide at starte med at tage kontakt til egen læge, og tale om de symptomer du oplever, her kan din læge også lave en screening for depression. Hvis din læge oplever indikationer og symptomer på depression, skal din læge meget gerne kunne guide dig videre, ift. hvordan du får behandling, hvis der er behov for det. Inden du kontakter lægen skal dine symptomer dog have varet minimum to uger, men ofte har de også været der længere, det kan blot være vanskeligt selv at opdage dem, hvorfor det også tit er en pårørende tæt på, som opdager, at der måske er tale om en depression, før du selv opdager det.

Det er vigtigt, når der er tale om en depression, at være opmærksom på eventuelle suicidale tanker – altså om du går rundt med tanker om ikke at ville leve mere og måske har lagt planer om at tage dit eget liv. Hvis du har det sådan, og du måske har lagt planer for et selvmord, så skal du kontakte den nærmeste psykiatriske akutmodtagelse med det samme. Oversigt over psykiatriske akutmodtagelser finder du her. Dette skal også gøres, selvom der ikke er lagt deciderede planer, men at du er bekymret for, om du kunne finde på at gøre noget impulsivt i den retning.

Hvem får depression?

Depression er en universel lidelse, der kan påvirke mennesker af alle aldre, køn og baggrunde. Den anerkender ingen socioøkonomiske, racemæssige eller kulturelle grænser. Dog er visse grupper mere sårbare over for at udvikle depression på grund af en række faktorer.

Kvinder diagnosticeres oftere med depression sammenlignet med mænd. Dette kan skyldes en kombination af biologiske, hormonelle, og psykosociale faktorer. Hormonelle forandringer forbundet med menstruationscyklus, graviditet, fødsel og overgangsalder kan også spille en rolle.

Risikoen for depression øges også hos personer med familiehistorik af depression eller andre psykiske lidelser, hvilket indikerer en genetisk sårbarhed. Personer, der har oplevet traumer, stressende livsbegivenheder, kroniske sygdomme eller misbrug, er ligeledes i højere risiko.

Unge og ældre mennesker kan også være særligt sårbare over for depression. Unge kan opleve pres fra sociale medier, akademisk stress og identitetsudviklingsudfordringer, mens ældre kan opleve ensomhed, tab af nære personer og bekymringer om helbred og uafhængighed.

Det er vigtigt at bemærke, at depression kan ramme hvem som helst, uanset hvor ‘ideelt’ deres liv kan synes udefra. Den er en kompleks lidelse, der kræver en forståelse og tilgang, der tager højde for den enkeltes unikke omstændigheder og behov.

Hvilke former for depression er der?

Der findes flere forskellige former for depression, hver med sine egne karakteristika og symptomer:

Major Depressiv Disorder (Lidelse) (MDD): Dette er en af de mest almindelige og alvorlige former for depression. Den indebærer vedvarende og intens følelse af tristhed og tab af interesse i aktiviteter, sammen med andre symptomer som søvnforstyrrelser, ændringer i appetit, træthed, følelser af værdiløshed, og tanker om død eller selvmord.
Persistent Depressiv Disorder (Lidelse) (PDD), også kendt som Dystymi: Dette er en mildere men mere kronisk form for depression. Symptomerne varer i mindst to år og omfatter bla. lavt humør, lav energi, og lavt selvværd.
Bipolar Lidelse: Tidligere kendt som maniodepressiv lidelse, denne tilstand involverer skift mellem depressive og maniske episoder. De depressive faser ligner MDD, mens maniske faser indebærer unormalt højt humør, øget energi, og ofte risikofyldt adfærd.
Sæsonbetinget Affektiv Disorder (Lidelse) (SAD): En type af depression der opstår og forsvinder med sæsonerne, oftest begyndende om efteråret og vinteren og aftagende om foråret.
Postpartum Depression – også kaldet fødselsdepression: En form for depression der kan ramme kvinder efter fødslen. Denne type er karakteriseret ved stærke følelser af tristhed, angst, og udmattelse, som kan gøre det vanskeligt at udføre daglige omsorgsopgaver for både mor og barn.
Atypisk Depression: Denne form adskiller sig fra traditionel depression, idet den tillader personer at opleve midlertidige humørforbedringer i reaktion på positive begivenheder.
Psykedelisk-Induceret Depression: Nogle individer kan opleve depressive symptomer efter brug af hallucinogene stoffer som LSD eller psilocybin, selvom dette er mindre almindeligt.

Det er vigtigt at huske, at hver persons oplevelse med depression er unik, og diagnosen bør stilles af en kvalificeret sundhedsprofessionel. Behandling kan variere afhængigt af depressionstypen og omfatter ofte en kombination af medicin, terapi, livsstilsændringer og støtte.

Hvilke reaktioner kan man have på en depression?

Reaktioner på depression kan variere betydeligt fra person til person og afhænger af en række faktorer, herunder din personlighed, den specifikke type, og sværhedsgrad af depressionen, samt omfanget af støtte fra dit omgivende netværk.

Eksempler på almindelige reaktioner indbefatter:

Emotionelle reaktioner:
- Følelser af håbløshed og hjælpeløshed.
- Vedvarende tristhed og gråd.
- Irritabilitet og frustration, selv over små ting.
- Følelser af skyld, værdiløshed og selvkritik.
- Tab af interesse for tidligere glædelige aktiviteter.
- Angst og bekymring.
Fysiske reaktioner:
- Ændringer i søvnmønstre, såsom søvnløshed eller overdreven søvn.
- Ændringer i appetit og vægt.
- Fysisk udmattelse og mangel på energi.
- Uforklarlige smerter og kropslige symptomer.
Kognitive reaktioner:
- Koncentrationsbesvær og besvær ved beslutningstagning.
- Negativ eller pessimistisk tænkning.
- Hukommelsesproblemer.
- Tanker om død eller selvmord.
Adfærdsmæssige reaktioner:
- Tilbagetrækning fra sociale interaktioner.
- Nedgang i arbejds- eller skolepræstationer.
- Neglekt af personlige ansvar og hygiejne.
- Selvskadende adfærd eller misbrug af stoffer og alkohol som en flugt.
Sociale reaktioner:
- Problemer i relationer med familie, venner og kolleger.
- Isolation og undgåelse af sociale aktiviteter.
- Konflikter eller øget følsomhed i interpersonelle forhold.

Det er vigtigt at anerkende, at disse reaktioner er symptomer på en underliggende lidelse og ikke karakterfejl. Tidlig intervention, herunder professionel hjælp og støtte fra nære, kan være afgørende for at håndtere disse reaktioner og fremme helbredelse.

Hvordan er livet med depression?

Livet med depression kan være dybt udfordrende og påvirker som regel næsten alle aspekter af din dagligdag. Din oplevelse kan selvfølgelig variere, men der er fælles træk, som mange med depression oplever:

Følelsesmæssig byrde: Du føler dig mere eller mindre konstant træt, håbløs, og trist. Du har mistet interessen for aktiviteter, du tidligere nød, og føler dig måske isoleret og ensom. Der kan også være en følelse af skyld, værdiløshed, og mange selvbebrejdelser.
Fysiske symptomer: Depression påvirker ikke kun det følelsesmæssige, men også det fysiske. Symptomer som søvnforstyrrelser, ændringer i appetit, og kronisk træthed er almindelige. Nogle kan opleve fysiske smerter som hovedpine eller muskelsmerter.
Kognitive udfordringer: Koncentration og beslutningstagning kan blive sværere. Mange oplever problemer med hukommelsen og en nedsat evne til at fokusere, hvilket kan påvirke arbejde, dagligdagsopgaver og sociale relationer.
Social isolation: Depression kan føre til social tilbagetrækning, hvor relationen til venner, familie og kolleger er en udfordring. Dette kan skabe en ond cirkel, fordi når du isolerer dig selv, har du større tendens til at føle dig ensom, hvilket gør dig mere ked af det, hvilket igen gør, at du ikke har energi eller motivation til at være social, og denne cirkel forstærker din depression.
Arbejde, studier og praktiske gøremål: Produktivitet og præstation på arbejdspladsen eller på uddannelse kan falde. Nogle har svært ved at opretholde deres sædvanlige arbejdsmængde eller kvaliteten af arbejdet, hvad enten det er på et studie, i et arbejde eller med praktiske ting hjemme.
Selvpleje og daglige rutiner: Grundlæggende selvpleje, som personlig hygiejne og hjemmehold, kan blive forsømt. Dette kan igen bidrage til lavere selvværd og forstærke depressive følelser.
Emotionel følsomhed: Emotionelle reaktioner kan blive mere intense eller uforudsigelige. Små problemer kan synes overvældende, og reaktioner på daglige stressfaktorer kan være mere ekstreme.

Livet med depression er ikke kun en kamp med symptomerne, men også med de misforståelser og stigmaer der omgiver, det at have en depression. Det er dog vigtigt at huske, at depression er en lidelse, som kan behandles, og netop med den rette støtte og behandling kan mange, der kæmper med en depression, forbedre deres livskvalitet betydeligt.

Hvordan udvikler en depression sig typisk?

Depression udvikler sig typisk gennem flere faser, skønt forløbet kan variere betydeligt fra person til person. De følgende faser er defor en generel oversigt over, hvordan en depression ofte udvikler sig:

Tidlige tegn: Indledningsvis kan små ændringer i humør, energiniveau, og interesse for daglige aktiviteter opstå. Disse symptomer kan være subtile, som en følelse af træthed, irritabilitet, eller en let følelse af tristhed. Det kan også være, at ting begynder at virke mere uoverkommelige.
Forværring af symptomer: Hvis ikke behandlet kan symptomerne gradvist blive mere fremtrædende og vedvarende. Dette kan omfatte øget tristhed, tab af interesse for hobbyer og social interaktion, søvnforstyrrelser, ændringer i appetit og en mere negativ tankegang.
Signifikant funktionel påvirkning: Efterhånden som depressionen udvikler sig, begynder den at forstyrre den daglige funktion, herunder arbejde, studier, praktiske gøremål og relationer. Det kan blive sværere at opretholde en normal produktivitet eller social interaktion.
Fysiske og alvorlige kognitive symptomer: Fysisk kan du opleve udtalt træthedsfølelse, ændringer i kropsvægt, og uforklarlige smerter. Kognitivt kan koncentrationsbesvær og beslutningstagning blive påvirket.
Kronisk fase: Uden passende behandling kan en depression blive en langvarig tilstand, hvor symptomerne bliver kroniske. Dette kan forværre livskvaliteten betydeligt.
Komplikationer: I alvorlige tilfælde kan en depression føre til selvmordstanker eller -forsøg, samt udvikling af andre psykiske lidelser som angst eller stofmisbrug.

Det er vigtigt at huske på, at depression er en progressiv lidelse, og tidlig intervention kan spille en afgørende rolle i at forhindre dens eskalering. Behandlingsmetoder som terapi, medicin og livsstilsændringer kan effektivt forbedre både symptomer og livskvalitet.

Hvad kan jeg selv gøre, hvis jeg har depression?

Hvis du oplever dig deprimeret, er der flere skridt du selv kan tage for at støtte din bedring:

Søg professionel hjælp: Det er vigtigt at konsultere en læge eller psykolog for en korrekt diagnose og behandlingsplan. Professionel hjælp kan inkludere terapi, medicin, eller en kombination af begge.
Opbyg et støttenetværk: Del dine følelser og tanker med familie, venner, eller støttegrupper. At føle sig forstået og støttet kan gøre en stor forskel.
Vær aktiv: Fysisk aktivitet kan forbedre humør og energiniveau. Det behøver ikke være intens træning; en daglig gåtur kan være tilstrækkelig.
Sund livsstil: En afbalanceret kost og regelmæssig søvn er vigtig for både fysisk og psykisk sundhed.
Mindfulness og afslapningsteknikker: Praksisser som meditation, yoga, eller dyb vejrtrækning kan hjælpe med at reducere stress og forbedre dit mentale velbefindende.
Undgå alkohol og stoffer: Disse kan forværre depressive symptomer.
Sæt små mål: At sætte og opnå små, håndterbare mål kan forbedre dit selvværd og give en følelse af præstation.

Husk det at håndtere en depression er en proces, og det er okay at søge hjælp og tage tid til dig selv. Din sundhed og dit velvære er vigtig.

Hvad kan jeg gøre, hvis jeg er pårørende til en med depression?

Som pårørende til en person med depression, spiller du en væsentlig rolle i deres bedringsproces.

Her er nogle handlinger, du kan tage:

Vis empati og forståelse: Lyt uden at dømme og udvis forståelse for deres følelser og oplevelser. Vis at du er der for dem.
Informér dig selv: Lær om depression for bedre at forstå hvad din nære gennemgår. Det kan også hjælpe dig ift. at tilbyde relevant støtte.
Motiver til professionel hjælp: Støt din nære i at søge professionel hjælp, om det så er gennem terapi, rådgivning eller medicinsk behandling.
Vær tålmodig: At komme ud af en depression tager tid. Vær tålmodig og undgå at presse på med at “komme sig hurtigt”.
Tilbyd praktisk hjælp: Tilbyd praktisk støtte som at hjælpe med daglige opgaver, ledsage til lægebesøg eller blot være der som selskab.
Motiver til sund livsstil: Opfordre til sunde vaner som regelmæssig motion, afbalanceret kost og tilstrækkelig søvn.
Pas på dig selv: At være pårørende til en med depression kan være følelsesmæssigt krævende. Sørg for også at tage hånd om din egen mentale og fysiske sundhed, og søg selv hjælp eller støtte hvis du oplever behov for det.